Upcoming valentinesday

Valentinsdag er lige om hjørnet – og i år har jeg ingen partner, så Anika og jeg har aftalt at vi skal ud og fejre denne skønne ‘højtid’ sammen, så vi ikke bare sidder hjemme foran hvert vores fjernsyn iført natbukser, en alt for pjusket knold, en alt for stor t-shirt, ben and jerry’s cookie dough is, fed mad og en romantisk film, så vi inderligt ville ønske, at vi var en del af filmen.

Valentinsdag har altid været en af mine favorit ‘højtider‘. Princippet i at man yder en lille ekstra indsats i, at få sin partner til at føle sig elsket og minder den om, hvorfor man har valgt lige præcis denne person. Det bedste er, at det ikke engang behøver at være en kæmpe gave eller overraskelse – mere bare en kærliggestus.
Det kunne være: En omgang massage. En rose. En kærlighedserklæring. En intern ting din partner og dig har sammen, som du ved personen vil elske. En tur ud og spise. En mindebog. En tur ud i biografen. En film aften med diverse snacks. En æske chokolade. Et weekend ophold. En bukket blomster. En aften med god mad og vin.
Personligt vil jeg nok altid huske på de små dejlige detaljer om min udkårne, som gør ham speciel for mig – lige netop ham. Det kunne være noget han havde sagt eller et indtryk han havde givet mig, som jeg huskede. Eller de ting han havde nævnt overfor mig, at han godt kunne lide. En lille gave, af noget jeg vidste han ville elske.

En note om kærligheden:
Når der ikke er mere tilbage i os, er det kærligheden vi må trække i, for at komme helskindet gennem ‘krisen’. Mange af os har en forventning om, at kærligheden burde flyde fra alle andre end os selv. At blive forladt – skrækkeligt. At blive elsket for lidt – følelsen af at være utilstrækkelig. At blive misforstået og valgt fra – ødelæggende. Kærligheden er ikke noget vi kan trække ned over hovedet på andre – ikke noget vi kan forlange. Kærlighed er noget som vi gør os fortjent til. Kærligheden kommer når vi har forladt alle vores krav og er i stand til at respektere, at den person vi står overfor, måske har en helt anden tilgang til tingene end hvad vi selv har. Kærlighedens sande ansigt viser sig ofte, når vi tør begive os ud i at elske, uden at forvente at skulle elskes igen.Som de nybagte forældre – kys, kærtegn og opmuntring som ikke behøver et ‘ i lige måde ‘, eller et ‘ tak ‘. De stiller slet ikke det lille væsen til regnskab for alle handlingerne, men guider det med respekt og kærlighed til at tage de rigtige beslutninger fremadrettet. I den tætteste alliance kan vi ikke forvente at blive forstået og vi vil heller aldrig forstå dybden og omfanget af de mennesker vi elsker. Det eneste vi kan gøre, er at indse at vi som individer er i konstant process. Vores behov igår, er ikke nødvendigvis de samme som de er idag. Hvis vi ønsker at blive forstået og elsket – må vi stoppe vores bearbejdelser og finde en løsning som ikke kun omhandler eget behov.

Vi kan aldrig komme til at styre vores kærlighed – men vi kan elske, vande, beundre og pleje den – lad den gro vildt og frit.