Hudløst ærlig – det her er min historie.

Jeg vil sige at være anderledes, altid præget mit liv i en kæmpe grad. Jeg vil ikke sige, at jeg fik en hårdere start på livet end mange andre – men jeg vil sige at det var svært ikke altid at ‘ligne’ andre. Som jeg skrev i tidligere blev jeg adopteret af en dansk familie. En familie som intet andet havde end kærlighed og varme! En familie hvor ingen ting var for flovt til at fortælle. En familie hvor alle i familien har stået til rådighed for en, for at gøre dagene bare den lille smule bedre. Sådan set var det lige meget om det var mine forældre, mostre, onkler, kusiner eller endda måske deres børn – jeg vidste jeg kunne komme til dem på de mest elendige dage i mit liv og de mødte mig hvor jeg var og med kærlighed. Min familie har altid været en kæmpe inspirationskilde for mig og for min måde at takle mange af livets svære situationer på.
Jeg vil sige min start i børnehaven var fantastisk. Trygge rammer og dejlige mennesker. En håndfuld af dem, Er faktisk stadig nogen af de mest loyale og skønne mennesker jeg er stødt på i hele mit liv. Jeg husker børnehaven som en fantastisk del af mit liv. Ingen forpligtelser eller stress. Bare leg og fjollerier dagen lang! Det var livet.
De lange fletninger i mit halv sorte hår, som mor lige har sat. Den hvide kjole fra Lego, med et rød blomster motiv forneden og de små sorte sandaler fra Color Kids. Jeg smiler. Det er første skoledag årgang 2002. Jeg er rigtigt spændt. Solen skinner og det hele føles så godt! Far har hentet rundstykker ved guldbageren. Morgen bordet er i færd med at blive dækket. Den specielle dækserviet som hele rød stue i børnehavnen havde malet til mig i anledning af at jeg fyldte seks år, ligger nu nede under den lille tallerken. Jeg prøver desperat at sætte mig ved det høje oliemalet træbord. Stolen er høj og driller mig rigtigt, da jeg nærmest skal klatre op på den. Far kigger op og fjerner blikket fra hans daglige avis ’’ skal jeg hjælpe dig? ’’ spørger han. ’’ ja!! ’’ får jeg slynget ud. Han rejser sig og går langsomt hen ved siden af mig og løfter mig op på stolen. ’’ Tak far ’’ siger jeg og giver ham et lille smil. Tiden er kommet og vi skal til og afsted. Jeg kan mærke jeg er spændt. Da vi ankommer byder en ældre dame os velkommen. Hendes grålige hår og hendes røde smalle briller, signalere at hun hører til en ældre generation, end den jeg kommer fra. Hendes hvide stumpebukser som går hende til knæene, den mørkeblå cardigan og de sorte sandaler. Selvom hun ser anderledes ud end mine forældre eller jeg, virker hun venlig. Hun peger os ind i det lille klasse værelse, hvor vi der står grønne navne skilte på de små træborde. ’’Velkommen til børnehave klasse’’ siger hun og smiler.
Da første klasse startede ændrede alt sig. Min daværende bedsteveninde og jeg var heeeelt vilde – som i virkeligt vild med den her dreng. Jeg husker endda vi nogen gange gemte os bag ting, bare for  at kunne tjekke ham ud. Jeg opfattede altid den her dreng som værende meget forvirrende. På den ene side kunne jeg godt lide ham. Men fra den ene dag til den anden, kunne han ændre personlighed. Den ene dag var vi kærester, den næste var vi ikke. Jeg husker at jeg altid være den gode person overfor ham drengen. Jeg ville møde ham med alt den kærlighed og omsorg jeg kunne ( altså hvad man nu kunne dengang – gav ham et større stykke kage på min fødselsdag og for lidt ekstra penge i gave til hans fødselsdag. – Ha ha you name it ). Det udviklede sig til at han begyndte kalde mig ting som: ”skævøje, chingchung, gule kineser, luder..” Ting som resulterede i at jeg skammede mig over hvem jeg var. At jeg var anderledes.  En dag i en af hans mere eller mindre gode perioder husker jeg, at ham og en anden var med mig hjemme – mor havde købt en af de der lækre onsdagssnegle ved guldbageren, for rigtigt at forkæle os. Vi gik ud for at ville lege, da vi får den ide, at vi ville snige os over på min fars værksted. Og som alle andre mænd, havde min far selvfølgeligt en femilet plakat på værkstedet. Nogen dage efter var min far i følge drengen et pornosvin, en syg stodder, syg i hovedet, klam og en masse andre ting, som jeg ikke husker. Jeg var så vred over, at nogen kunne have så lidt respekt og så lidt hjerne at kunne finde på at kalde min far det. Men jeg var bange. Jeg følte ikke jeg kunne gøre noget. For jeg vidste at hvis jeg prøvede på noget, kendte jeg konsekvenserne.
Tiden gik – og han begyndte også at slå mig, sparke og skubbe mig. Til sidst begyndte han med at presse mig til at gøre ting imod min vilje – og hvis jeg sagde noget til nogen, ville han holde mig uden for klassen og gøre livet endnu mere surt for mig, end jeg allerede følte det var. Som en lille pige mellem seks – ti år, anede jeg jo ikke, hvor forkert det var. Jeg var tit ked af det, når jeg kom hjem fra skole. Jeg kunne ikke vise det til mor og far. For tænk hvis han opdagede det? Hvad ville mine konsekvenser så være?
Den eneste jeg rent faktisk betroede mig til, var min kanin. Selvom den ikke kunne sige et ord, tror jeg bare at det var følelsen af at have en der lyttede, men som aldrig sladrede eller vendte en ryggen. På en måde tror jeg, det var med til at hjælpe mig med at bearbejde mange af tingene. En dag opdagede en af mine klassekammerater hvad der forgik – han fortalte det til sin familie, som ringede til skolen. Der blev arrangeret møder og lagt nye planer. Det måtte simpelthen stoppe. Men det stoppede aldrig – ikke før, at ham drengen skiftede skole i femte klasse. Det sidste minde jeg husker inden han flyttede skole, var at hele skolen skulle på en kæmpe lejr, som kun var der hver femte år. På den lejr holdte han mig så meget uden for, at det endte med at jeg prøvede at løbe væk fra lejren, da jeg simpelthen ikke kunne mere.

Når jeg ser tilbage på min folkeskole tid, erindrer jeg en tid i en meget ung alder, hvor jeg havde alt for mange bekymringer. Jeg faldt bag ud i skolen og mistede modet fuldkommen til at ville lære. Jeg husker engang jeg blev spurgt ” hvad vil du være, når du er færdig med folkeskolen? ” efterfulgt fik jeg fortalt ” det er umuligt ” eller ” vælg noget mere realistisk. ” De spurgte mig hvad jeg ville være og efterfulgt sagde hvad jeg kunne blive. Jeg fik højdeskræk bare af at skulle stå op for mig selv. For det var det jeg fik fortalt jeg skulle: ‘ stå op dig selv ‘. Studievejlederne i folkeskolen var endda overbevidst om, at aldrig ville kunne komme på en gymnasial uddannelse. Men idag står jeg her – På HF. Ikke klassens klogeste elev – men jeg kæmper for at gennemføre det så godt som jeg kan. Det var det jeg lærte – Vælg dine kampe. Fordi jeg ved at alle muligheder er åbne – så længe du bare kæmper længe nok. Der vil altid komme perioder i ens liv hvor alt føltes meningsløst. Folk man aldrig troede at man ville miste, mistede man inden man nåede at ane de rent faktisk var der.
Det er ikke alle mennesker som man møder som vil en det bedste. Denne type mennesker vil stå i vejen for din lykke. De færreste af dem er født onde eller ondskabsfulde. De fleste er for det meste bare mennesker som er usympatiske, fanget i en dårlig situation. Tappet for energi, mangler selvglæde, har ringe selvværd og har alt, alt, alt for lidt lykke og kærlighed i sit eget liv.
Du må for den sags skyld aldrig lade dig gå på af den slags oplevelser. Du må trække din usynlige frakke op over begge øre og tænke: ‘Stakkel’. Du må trække vejret dybt hvis det er dig det går ud over. Husk altid på at det ikke er personligt ment, men et udtryk for en mangel.
Jeg ved godt at livet kan være yderst uretfærdig nogen gange – men jeg er sikker på, at alting nok skal løse sig før eller siden.
Du er aldrig alene! Hvis du har brug for en at snakke med, kan du altid skrive til mig.

xoxo Amalie

(billeder fra sommeren 2014 – var så heldig at få lov at låne min mors bobble – Ha ha)

Dit liv.

Ikke uden en sum af fortrydelser, smerte eller et strejf af bitterhed og fortørnelse. Men om så ikke også et hav af muligheder, beundringsværdige mennesker, et dagligt drys af små mirakler og fantastiske overraskelser.
Jeg har mødt mennesker, som har været i stand til at løfte selv de mindste hår fra den mest tynde og fine hud. Alle de ting vi vinder men også mister på vores rejse gennem livet. Tonerne fra et for længst glemt stykke musk, som frembringer samme følelser, som da du hørte det første gang. Et glimt af et smil fra en fremmed, i de daglige indkøbs rutiner I delikatesseafdelingen i et supermarked. Egentligt et sted du ikke gider være, men som alligevel gæster, fordi de har de ting du skal bruge for at fuldende din dag. Den tåre du tabte på kanten af hospitalssengen eller kapellet hos en der stod dig nær.. Afskeden med en person du så for lidt mens vekommende tilstede og pludseligt inden du får set dig om – er tjekket ud inden du fik spurgt om det aller vigtigste spørgsmål eller aller sagt de sidste ord.
En gave fra en person som kender dig – men som du ses alt for sjælendt med. Alligevel er det lykkedes personen, få en bid af din sjæl. Alle dem du kunne have elsket – men ikke turdet lade få chancen. De mennesker du gav din omsorg, din forståelse, din respekt og din kærlighed. De stjal din tid men også en del af dit hjerte. Skrigene fra de forladte, og råbene fra dem der sejrede.
Det er dit liv – du har mulighed for selv at vælge om det er dit hjertes varme eller vinterens kulde som skal styre dine dage. Tag nu chancerne – og lad være med at udskyde, beskylde dine dårlige erindringer – eller alle de uretfærdigheder du vil eller har oplevet gennem livet.
Det er dumt at spilde tid på at ville flytte dit ansvar i timer, dage eller uger, fra din måde at opfatte virkeligheden på i nuet. Det spilder alligevel bare din tid. Dit liv er vidunderligt, uanset hvad det bringer dig af udfordringer.
Hvis du vil leve lyset, må du være i stand til at kunne bære mørket i dig.

Billeder fra Wish.com

Jeg har lige siden, at jeg fandt ud af, hvad ‘wish’ var, været kæmpe tilhænger af det. Selvom jeg også har haft et par dårlige oplevelser med det. Der er simpelthen SÅ meget billigt – men også fedt tøj derinde. Det er nemt at handle derinde – og hvis man tøjet man får ikke passer, eller der er fejl på, får mange pengene tilbage igen. Her vil jeg i hvert falde købe en del af mit tøj til sommer. Tjek det ud, og spar en masse penge 🙂 angående told, sender de en hver eneste ting seperat, så at man for det meste undgår told 🙂

Du kan ikke være venner med alle.
Igennem dit liv vil der altid stå mindst én med ryggen imod muren. Træt af sin egen tilstedeværelse, som råber: Det er ikke muligt, det kan du ikke, det kan ikke lade sig gøre, du kan Ikke, du er det ene eller det andet. Du kommer aldrig til at være sjov nok, høj nok, klog nok, sød nok, dygtig nok eller pæn nok. Du har ikke ansvaret for at tilfredsstille alle – og I langt de fleste tilfælde vil folk altid forlange meget mere af dig, end de er I stand til at forlange af sig selv. Selvom du gør dit bedste for at skabe retfærdighed I mange af de situationer du bliver udsat for. Der vil altid være mindst en, som vil vil beskylde dig for at du snyder eller har skjulte hensigter.. Du vil heller aldrig blive helt accepteret af alle. Mange vil forsøge at presse dig til ting du ikke I virkeligheden ønsker – netop fordi du er som du er, har den alder du har, eller ser ud som du gør. Du vil aldrig blive elsket af alle – uanset hvor mange råd du følger, bøger du læser, vil du aldrig være ’’god nok’’.
Men en ting du kan, er at være alt I kraft af dig selv!
Du kan vælge om du vil leve lykkeligt med dig selv og acceptere dig selv som lige netop du er. Du kan acceptere dig selv helt præcis som den person du er, og leve lykkeligt med dig selv. Du kan se dig selv i spejlet og sige: Jeg gjorde alt jeg kunne, og jeg kunne ikke gøre mere. Jeg lever det liv, som JEG ønsker at leve. Jeg beriger mit liv med beundringsværdige mennesker og vil ikke spilde min tid på andre, som gør mig mindre end det lykkelig. Det her er MIT liv, og jeg tager det, former det, bryder alle standpunkter jeg kan. Jeg vil behandle andre, som jeg ønsker andre skal gøre: jeg ser mig som jeg er – selv alle de fejl jeg ofte begår. Det sure med det søde – jeg er god nok som den jeg er. Alle de dårlige ting jeg har erindret gennem livet – mobberierne, følelsen af ikke at være tilstrækkelig, misforstået eller alene. Det er ikke det, eller tiden der gik – det er kun det du føler, når du kigger længe nok ned i afgrunden.
Du kan ikke være venner med alle, få dem til at elske eller forstå dig. Eller i det mindste bare holde deres kæft!

Du må falde til ro i dig selv – lukke støjen ude, og lade stilheden ind. Følge dine beslutninger i den rute du mener er bedst for dig.
I respekt for forskelligheden og de mange forskellige muligheder livet bringer.
Du skal være dig – ikke venner med alle, kun de heldige få.

Perlekæder, D&G leopard t-shirts, g-star, faundation i tykke lag og selvfølgeligt extension..  Jeg ville nogen gange ønske, at jeg kunne havde vidst alle de ting som jeg ved idag. Men på den anden side, er det sådan vi lærer bedst – af vores fejltagelser. Jeg tænkte – hvad ville illustrere bedre hvordan jeg var dengang, udover de billeder jeg havde fra 2011, hvor jeg var 15 år gammel.

Nogen af de ting jeg ville ønske jeg havde vidst:

– Du kan ikke være venner med alle.
– Alt behøver nødvendigvis ikke at være et problem.
– Tonsvis af ‘mærkevarer’, perlekæder og makeup er ikke fedt.
– Lad være med at sige du elsker folk, med mindre du virkeligt mener det.
– Følg godt med i skolen, det bliver svært at indhente senere.
– Lyt til dine egne drømme og ikke hvad folk fortæller dig, at du kan og ikke kan.
– Træn dig selv til at se det bedste i alle mennesker – der er ingen grund til at forbigå nogen uden grund.
– Du kan ikke redde alle mennesker, selvom du gerne ville.
– Mor og far vil kun prøve at hjælpe dig, de er ikke dine fjender.
– Berig dit liv med mennesker, som kun gør noget godt for dig.
– Du behøver ikke få et svar på alt lige nu, de skal nok komme hen af vejen.
– Du er aldrig alene, der er mindst en, som altid vil være der for dig.
– Hold fast i dine barndoms venner og veninder, du møder aldrig nogen som vil kende dig bedre end dem.
– Personer ændrer sig, men minder varer vil altid for evigt.
– Drop facaderne, og vær dig selv – du er god nok.
– Du kan opnå alle de ting du ønsker dig, du må bare kæmpe for det.

Endeligt føler jeg, at foråret er på vej!
Jeg har et eller andet med forår – forår har altid været min ynglings årstid. I det at det er der, hvor alt begynder at spirer og blive frugtbart igen. Små solskinsstråler kommer frem for himlen og det triste vejr er endeligt på retur.

Outfit fra i lørdags

Hvad er det at der gør, at der er SÅ stor forskel på mænd og kvinders opfattelse? Jeg fandt et youtubeklip, som jeg fandt meget interessant. Kvinder er svære at blive kloge på – men lige så svært er det, at blive kloge på mænd! Kvinder er meget mere komplicerede, hvor mændene rent faktisk er meget mere simple. Det skyldes, at vores hjerner fungere meget forskelligt.

Mænds hjerne er meget unikke – mange kvinder kan ikke forstå eller sætte sig ind i mænds tanke gang. Mænds hjerner er delt op i en masse små bokse. Der er en boks for alt. Der er en boks for bilen. Der er en boks for penge. Der er en boks for svigermor et sted nede i kælderen. Der er en boks for dig. Der er bokse over alt, og når mænd skal diskutere et bestemt emne, går han kun ind i den ene boks. Efterfulgt lukker han den meget forsigtigt igen – for regelen er, at boksene ikke må røre hinanden.

Kvinder derimod – er meget mere komplicerede og deres hjerner er som en kæmpe kugle lavet af tråd. Alt hænger sammen. – pengene med bilen, bilen med jobbet, jobbet med børnene, børnene med ens mor. Sådan kører det så rundt – hvilket er grunden til, at kvinder husker så godt. Hvis noget involvere kvindens følelser, vil det flyve direkte op til hendes hjerne, og hun vil huske det for altid. Det samme sker for mænd, men det er dog meget sjælendt, da de for det meste er ligeglade. Kvinder har en tildens til at overtænke situationer og gøre dem langt værre end de rent faktisk er.

Mænd har helt speciel boks i deres hjerner som er kaldet en ‘ingenting boks’ – denne boks forstår kvinder som regel ikke, fordi den netop overhovedet ikke indeholder noget som helst. Mænd ville være der hele tiden, hvis de havde muligheden for det. Denne boks bruger de også, når de er i stressede situationer. Kvinder har ikke denne egenskab, da kvinders hjerner aldrig stopper med at tænke.Kvinderne bliver også oftest irriteret over at se mændene i deres ‘ ingenting boks ‘ fordi de ikke forstår, at der findes en ‘ ingenting boks ‘.

Efter at være til en vildt fed 2*18 års igår, med en masse søde mennesker, er jeg bombet tilbage til stenalderen. Jeg tror jeg var hjemme klokken syv i morges. Så fik jeg sovet et par timer, også var det ellers igang med lektier ( halleluja – dansk aflevering.. )
Ellers har jeg fået briller, fordi det i følge brillemanden kunne hjælpe på, at jeg ikke får konstant hovedpine. Det er meget underligt at skulle vende sig til, da jeg egentligt altid har syntes, at der var noget vildt kikset over briller.

 En dejlig dag i selvskab med Anika – god mad, og stor indkøb.

Jeg husker for et år siden var det kæmpe ting for mig, endeligt at blive ‘myndig‘. I år er det mere bare sådan, at der ikke sker noget nyt som sådan. Mor kommer dog ikke ind i morgen tidligt, med hendes kartoffel, med en masse små lagkage lys i, og synger fødselsdags sang. Øv, det kommer jeg sådan til at savne, nu hvor jeg ikke bor hjemme mere. I det mindste har jeg aftalt med mor og far, at jeg skal hjem til dem i morgen, når jeg har fri fra skole. Det bliver dejligt, også kommer min farmor og mormor også på besøg.
Udover det vil jeg sige, at jeg har gjort mig mange gode erfaringer, igennem det her år som 18 årig, som jeg ikke ville have kunnet være foruden idag – mange ting jeg aldrig villet have troet kunne ske, levet videre uden mennesker jeg troede jeg aldrig ville kunne leve uden.

Lige et hurtigt indlæg, inden vi skal op til min farmor og fejre hendes 82 års fødselsdag med resten af familien, hæhæ. Jeg nåede lige at få taget outfit billeder (længe leve iphone 6)  haha.. Ha en skøn aften. <3